Bolte & møtrikker
Bolte og møtrikker sikrer stærke og stabile samlinger i både små og store konstruktioner. Fås i forskellige størrelser, gevindtyper og materialer, så du kan finde den rette løsning til dit projekt. Perfekte til alt fra træ- og metalarbejde til tunge byggeopgaver, hvor pålidelig fastgørelse er afgørende.Flere kategorier
Alt i bolte og møtrikker til dit byggeprojekt
Bolte og møtrikker er uundværlige, når du skal samle materialer på en stærk og holdbar måde – uanset om du bygger en ny carport, samler et haveskur eller arbejder på indendørsprojekter. De sikrer en robust forbindelse, der kan holde til både vægt og belastning over tid. Her på siden finder du et bredt udvalg af bolte og møtrikker i forskellige størrelser, gevindtyper og materialer – så du kan finde den løsning, der passer præcist til dit gør det selv-projekt.
Galvaniserede bolte & møtrikker til udendørs brug
Til udendørs brug er det vigtigt med bolte og møtrikker, der kan modstå vind og vejr. Derfor er de fleste galvaniserede, så de ikke ruster – selv efter mange år udenfor. Det gør dem perfekte til alt fra hegn og terrassekonstruktioner til større byggeprojekter i stål og træ.
Find de rigtige befæstelsesløsninger: bolte og møtrikker til pålidelig fastgørelse
Uanset om du arbejder med træ, metal eller en kombination, har vi de bolte og møtrikker, du skal bruge for at sikre et solidt resultat. Skal du bruge bræddebolte, øjebolte, møtrikker, vingemøtrikker eller lignende, finder du det hele her på siden. Og hvis du er i gang med et større projekt, kan du nemt kombinere dine bolte og møtrikker med vores udvalg af skruer, plugs, beslag og andre befæstigelsesløsninger.
Køb bolte og møtrikker hos jem & fix
Gå på opdagelse i vores sortiment her på siden og find de bolte og møtrikker, der passer til netop dit projekt. Du kan bestille online og få leveret direkte hjem eller til din nærmeste jem & fix-butik. Kig også forbi en af vores mange butikker landet over – her står vi klar til at hjælpe dig godt videre med dit byggeri.
Hos jem & fix gør vi det nemt for dig at finde alt til dit byggeprojekt – fra de store byggematerialer til de små, men vigtige detaljer, der holder det hele sammen.
FAQ
Hvad er en bræddebolt?
En bræddebolt – også kendt som en vognbolt – er en bolt med et rundt hoved og en firkantet hals lige under hovedet. Den firkantede del sørger for, at bolten ikke drejer rundt, når du spænder møtrikken fast fra den anden side. Bræddebolte bruges typisk til træsamlinger og er særligt velegnede til konstruktioner som hegn, carporte, legehuse og andre udendørs projekter, hvor der er brug for en stærk og stabil samling. De fleste bræddebolte er galvaniserede for at modstå rust og slid, hvilket gør dem ideelle til udendørs brug.
Hvad bruger man en vingemøtrik til?
En vingemøtrik er en type møtrik med to "vinger" på siden, som gør det nemt at spænde og løsne den i hånden – helt uden brug af værktøj. Den er ideel til samlinger, der ofte skal justeres eller skilles ad, fx ved midlertidige konstruktioner, møbler eller ophæng. Vingemøtrikker bruges ofte i situationer, hvor det skal være nemt og hurtigt at samle og adskille dele, og de er populære i både hobbyprojekter og praktiske gør det selv-opgaver.
Hvilke bolte skal jeg vælge?
Valget af bolte afhænger af, hvilket materiale du arbejder med, og hvor stærk en samling du har brug for. Skal du samle træ, er bræddebolte et godt valg, da de giver en stabil og sikker forbindelse. Til metalprojekter eller mere krævende opgaver, hvor der stilles større krav til styrke og holdbarhed, er maskinbolte og sekskantsbolte ofte det bedste valg. Til udendørs brug bør du altid vælge galvaniserede bolte, som er rustbeskyttede og holder til vind og vejr. Har du brug for bolte, der nemt kan løsnes og spændes uden værktøj, er vingebolte eller bolte med greb en praktisk løsning.