Sådan maler du væggen
3-2-1-fix!
Uanset om du er flyttet eller bare vil give dit hjem et nyt look, kan en klat maling gøre underværker. Måske skal du have en ny farve på væggen? Du kan nemt selv blande den ønskede farve – du skal bare bruge hvid maling og tonepasta.
En nymalet væg kan give helt nyt liv til et rum. Se fix det selv-filmen eller læs trin for trin-guiden, hvor vi giver dig et par tips og tricks til, hvordan du nemt og enkelt kommer i gang med dit malerprojekt.
Husk at afdække grundigt, før du går i gang. Se filmen sådan afdækker du, inden du maler.
1: Rør grundigt i malingen
Hver gang du åbner en spand med maling, skal du røre grundigt, så du er sikker på, at malingen er blandet godt.
2: Brug en hvid base på tapen
Selvom du skal male en farvet væg, er det altid en god idé at bruge en hvid base på tapen på kanter, lyskontakter eller dørkarme. Sådan undgår du de små fejl, der kan opstå, når du fjerner tapen. Brug gerne en pensel til at male kanten.
3: Bland den ønskede farve
Denne væg skal males grå. Du kan selv blande netop den farve, du ønsker, ved at tilsætte toner til en hvid maling. Følg instrukserne på produkterne for at opnå den helt rigtige farve.
Guiden fortsætter længere nede.
4: Mæt malerrullen
Gør nu en malerbakke klar, og hæld derefter din maling ned i den. Mæt din rulle godt, men ikke for meget. Rul eventuelt noget af malingen af rullen for at undgå, at den drypper.
5: Mal hjørner og kanter
Start med en pensel i hjørner og kanter, og brug malerruller til de store overflader.
Vær opmærksom på at komme godt rundt om stikkontakter og andre genstande. Brug også her en mindre pensel og malerrulle - det gør arbejdet nemmere.
6: Mal de store flader
Herefter skal den store overflade males. Du kan gøre dit arbejde lettere, hvis du bruger et teleskopskaft, som du kan fastgøre til skaftet af din malerrulle.
Husk at overlappe hver stribe, så du er sikker på, at hele væggen er jævnt dækket, og sørg for, at der hele tiden er godt med maling på malerrullen. Færdiggør altid hele væggen, så der ikke opstår ”striber” i farven.
Guiden fortsætter længere nede.
7: Mal to lag
Nu er du færdig med første omgang, og når malingen er tør, er væggen klar til næste lag maling. Gentag processen – i de fleste tilfælde er to lag nok.
8: Fjern malertape
Når du er færdig med at male, skal du hurtigt fjerne al malertape, mens malingen stadig er våd. Hvis du venter for længe, kan malertapen tørre sammen med malingen og blive svær at fjerne.
Efter du har fjernet malertapen, kan det være nødvendigt at gå efter med en lille pensel enkelte steder, og så har du en flot ny væg.
Så er det fixet.
Tip!
Når du er færdig med at male, og du gerne vil sikre, at pensler og malerruller kan bruges til flere malerprojekter, kan du se filmen sådan rengør du pensler og malerruller, hvor vi viser, hvordan du rengør dine pensler og ruller ordentligt, så de er klar til flere penselstrøg i fremtiden.