Sådan renser du fliser
3-2-1-fix!
Vi må være ærlige og sige, at det er hårdt gør det selv-arbejde at skrubbe fliser rene, men har du en fliseterrasse eller flisegang, der med tiden er blevet angrebet af flisepest eller andet snavs, kan du effektivt rense fliserne, så de igen fremstår som nye.
Er det større arealer, du skal i gang med, kan du med fordel opdele disse i mindre felter og dermed behandle ca. 4-5 m² ad gangen.
3-2-1-fix!
Vi må være ærlige og sige, at det er hårdt gør det selv-arbejde at skrubbe fliser rene, men har du en fliseterrasse eller flisegang, der med tiden er blevet angrebet af flisepest eller andet snavs, kan du effektivt rense fliserne, så de igen fremstår som nye.
Er det større arealer, du skal i gang med, kan du med fordel opdele disse i mindre felter og dermed behandle ca. 4-5 m² ad gangen.
1: Fjern løst snavs
Start med at feje og skylle fliserne, så alt løst snavs bliver fjernet.
Brug gerne en klassisk gadekost med lidt stive børster, der er god til at løsne blade og jord fra fliserne. Fjern også eventuelt mos mellem fliserne, inden du renser med fliserens.
2: Fordel fliserens
Herefter blander du fliserensen med vand og fordeler den med en sprøjte ud over fliserne. Alternativt kan du også bruge en vandkande med spreder.
Tjek altid blandingsforholdet på det produkt, du anvender til at rense fliserne med, og væd fliserne med vand inden afrensning med fliserens.
Brug gummistøvler, handsker og beskyttelsesbriller, hvis der er risiko for stænk, og undgå at børn og dyr færdes på fliserne, mens de behandles.
3: Lad fliserensen virke
Brug en gulvskrubbe til at fordele fliserensen ud over fliserne, så du sikrer alle fliser er helt dækket, og lad den virke i efter anvisningen på produktet.
Fliserensen er lidt nemmere at fordele på våde fliser, så det er fint at hælde lidt vand på forinden.
Guiden fortsætter længere nede.
4: Skrub fliserne
Når fliserensen har virket, giver du fliserne lidt vand, inden du skrubber dem grundigt.
5: Skyl fliserne
Herefter skyller du fliserne rene med vand.
6: Fliseimprægnering
Efter behandlingen kan du med fordel beskytte fliserne med en omgang fliseimprægnering, så de bliver nemmere at rengøre fremover. Du fordeler fliseimprægneringen med sprøjten.
Ved at imprægnere fliserne efter afrensning forsegler du overfladen på fliserne, så de er bedre beskyttet fremadrettet. Husk, at fliserne skal være helt tørre, inden du imprægnerer dem, og at det bør foretages i tørvejr, men ikke i direkte sollys.
Er fugesandet forsvundet i nogle af fugerne, bør disse fyldes op igen, da intakte fuger hjælper med at stabilisere flisegangen og holde ukrudtet væk.
Så er det fixet.