Gynger
Her på siden finder du et bredt udvalg af gynger, herunder plastgynger, dækgynger og sansegynger, der passer til både små og store børn. Du finder også ophæng og beslag, så du nemt kan montere din nye gynge i et gyngestativ. Se udvalget herunder og find den rette gynge til din have.Flere kategorier
Gynger til små og store legebørn
Giv ungerne timevis af sjov med en gynge! Mens I klarer havearbejdet, kan de svinge sig i et gyngestativ – et oplagt valg til leg og bevægelse.
Her på siden finder du et spændende udvalg af robuste gynger, gyngebeslag og gyngestativer. Uanset om det er til små eller store legebørn, har jem & fix en gynge til lejligheden. Til de yngste er babygynger og sansegynger et hit, mens dækgynger og brætgynger sikrer fartfyldt udendørs sjov for større børn. Alle gyngerne har det til fælles, at de er udført i en robust og slidstærk kvalitet, der holder flere år, så der er til rigtig mange gyngeture i al slags vejr.
Gynger af plast, dæk eller reb?
Er du i tvivl om, hvilket materiale din nye gynge skal være i? Et gyngesæde i plast kan være en god løsning. Plastgynger er lette, holdbare og nemme at rengøre. De kræver ingen overfladebehandling og tørrer hurtigt efter regnvejr, da plast ikke suger fugt. For at øge sikkerheden har mange plastgyngesæder riller på overfladen, der gør dem mere skridsikre. Derudover er brætgynger i plast let buede, hvilket sikrer en behagelig siddeoplevelse under gyngeturen. Plastgynger fås i forskellige farver og designs, så de kan passe til både gyngestativet og havens øvrige legeudstyr.
Dækgynger er også et solidt og holdbart valg til havens gyngestativ. De er robuste, vejrbestandige og har ofte plads til flere børn ad gangen. Overfladen på dækket sikrer samtidig en blød siddeplads, hvilket gør gyngeturen både sjov og behagelig.
Hvis du søger en gynge med plads til flere børn ad gangen, er en sansegynge – også kaldet en redegynge eller fugleredegynge – et oplagt valg. Navnet stammer fra den runde form, der minder om en fuglerede. Sansegynger til udendørs brug er typisk fremstillet af flettet nylonreb, et vejrbestandigt materiale, der sikrer lang holdbarhed. Sansegyngens runde siddeflade giver god plads til både leg og afslapning. Gyngen kan bruges til alt fra blide vugge- og gyngeture til mere aktiv leg, hvilket gør den velegnet til børn i forskellige aldre. Den store siddeflade inviterer til fælles leg og hygge, der styrker sociale færdigheder. Samtidig stimulerer gyngens bevægelser børns balance og koordinationsevne, og hvis gyngen hænges lavt, kan mindre børn selv kravle op og ned, hvilket understøtter deres motoriske udvikling.
Uanset om du søger et plastgyngesæde, en dækgynge til større børn, en babygynge til de mindste eller en fugleredegynge med plads til hele børneflokken, finder du en passende løsning til gyngestativet her på siden. jem & fix har gynger til børn i alle aldre, og de fleste af gyngerne har justerbare reb, så du nemt kan tilpasse højden, efterhånden som børnene vokser.
Tilbehør til ophæng
Her på siden finder du alt det nødvendige tilbehør til ophæng af gynger – lige fra gyngestativer til kroge og beslag.
Hvis du mangler et gyngestativ, tilbyder jem & fix robuste træstativer. Ønsker du et større legestativ med gyngemodul, finder du flere varianter under legetårne.
Når du køber et gyngestativ, følger der ofte gyngebeslag med, men hvis det ikke er tilfældet for din model, kan du finde et udvalg af ophæng her på siden. Har dit stativ runde stolper, kan du vælge et rundt beslag, der spændes fast om overliggeren. Alternativt findes der beslag, der monteres ved gennemboring af overliggeren.
FAQ:
Har du spørgsmål omkring gynger og gyngestativer? Herunder finder du svar på de mest almindelige spørgsmål.
Hvornår må børn begynde at gynge?
Der er ingen fast aldersgrænse for, hvornår et barn kan begynde at gynge. Nogle gynger er designet til børn helt ned til seks måneder, mens andre først egner sig til børn, der er et par år gamle. Som tommelfingerregel kan barnet begynde at gynge, når det har tilstrækkelig styrke og kontrol til at holde hovedet selv og støtte overkroppen.
Her på siden finder du babygynger med høj ryg, der giver ekstra støtte til nakke, skuldre og hoved, så barnet sidder stabilt og sikkert under gyngeturen. Babygynger er desuden ofte udstyret med sele og et T-stykke til mellem benene, som sørger for, at barnet sidder godt fast.
Hvordan sætter man et gyngestativ fast?
For at sikre, at et gyngestativ står stabilt og sikkert, er det vigtigt at fastgøre det korrekt. Selvom mange stativer er designet til at stå frit, bør benene altid forankres, så stativet ikke vipper eller vælter under leg.
En metode er at grave stolperne delvist ned og støbe dem fast i beton. Inden du vælger denne løsning, er det dog vigtigt at undersøge, om gyngestativets materialer egner sig til nedgravning og støbning, da nogle typer træ og metal kan tage skade af direkte kontakt med jord eller fugt fra beton.
En alternativ løsning er at bruge jordankre, som skrues eller graves ned ved hvert ben. Det giver en solid forankring og gør det samtidig lettere at flytte stativet, hvis det senere skal placeres et andet sted.
Kan man hænge en gynge i et træ?
De fleste gynger kan hænges i et træ, hvis træet er stærkt nok. Der findes flere monteringsmetoder – nogle vælger at bruge reb og stropper, der er udviklet til formålet og skåner træets bark, mens andre foretrækker at fastgøre gyngen med kraftige gyngeophæng, -beslag og -kroge. Inden du monterer gyngen, er det vigtigt at undersøge, hvilken metode der passer bedst til både træet og gyngen. Uanset hvilken løsning du vælger, bør du sikre, at gyngen hænger lige, så børnene får en stabil og behagelig gyngetur.
Køb robuste gynger hos jem & fix
Hos jem & fix finder du et spændende udvalg af gynger, så du nemt kan gøre haven endnu sjovere for børnene – uden at det koster en formue. Her på siden finder du gynger i holdbare materialer, herunder plastgynger, dækgynger og sansegynger, som kan bruges af både små og større børn. Med vores udvalg af ophæng og beslag kan du hurtigt få monteret gyngen sikkert i haven. Kig forbi din lokale jem & fix-butik, og tag gyngen med hjem allerede i dag – husk at tjekke lagerstatus inden du kører afsted.