Håndvaske
Håndvaske til badeværelset
Trænger badeværelset til forandring? Både store og små forandringer på badeværelset kan ændre hele rummet, og trænger du bare til lidt fornyelse, så overvej at skifte håndvasken på badeværelset. Det kan være en ny form eller størrelse, eller måske er håndvasken slidt og trænger til at blive udskiftet.
Hos jem & fix har vi et udvalg af forskellige håndvaske, og du finder både ovale, firkantede og runde vaske til badeværelset. Hvad du skal vælge, afhænger blandt andet af størrelsen på badeværelset, og hvilken stil du ønsker. Vask til badeværelset findes i forskellige materialer og farver, men du vil typisk finde dem lavet i hvid porcelæn. Porcelæn giver en flot, blank overflade, som er tidløs, og den kan passe ind på alle badeværelser. En hvid vask gør det også godt på alle badeværelser, og du kan i stedet vælge tilbehør, som har noget mere farve. Vi ser her nærmere på de forskellige muligheder.
Stor eller lille håndvask til badet
Når du vælger en ny håndvask til badeværelset, er størrelsen noget af det første at tage stilling til. Hvor stor den skal være afhænger selvfølgelig af, hvad der er plads til på badeværelset. Derefter skal du også overveje, om du ønsker, at der skal være plads at have ting stående på vasken. Det vil kræve en større vask eller i hvert fald en vask med gode afsætningsmuligheder, hvis der skal være plads til tandkrus og håndsæbe.
- En lille håndvask er et godt valg til det mindre badeværelse eller til badeværelset, hvor du gerne vil have plads til mange ting, og derfor ikke ønsker at bruge for meget plads til en håndvask. En lille håndvask er også et godt valg, hvis du ønsker, at der skal være plads til to håndvaske på badeværelset. En dobbelthåndvask er blevet mere og mere populært, især hvis du har god plads på badeværelset, så er det rart at kunne bruge hver sin håndvask.
- En stor håndvask er det oplagt valg på det store badeværelse. Her kan den fylde flot i rummet og give plads til både tandkrus, håndsæbe og hvad du ellers vil have ved hånden ved håndvasken på badeværelset.
Rund eller firkantet vask til badeværelset
Formen på håndvasken til badeværelset er i høj grad med til at skabe stilen. En rund vask er et populært valg, hvor du ønsker bløde linjer og en romantisk stil. Hvor de runde og ovale håndvaske giver nogle bløde kurver, så er de firkantede vaske med til at gøre stilen skarp og minimalistisk. En firkantet vask er derfor et populært valg i det moderne, stilrene badeværelse.
Fritstående, væghængt eller topmonteret håndvask
Hvor håndvasken skal være på badeværelset er også afgørende for dit valg af vask. Har du plads til at have et badeværelsesmøbel, kan du vælge en topmonteret håndvask til at stille ovenpå eller finde en håndvask til nedsænkning. Har du ikke så meget plads, er en fritstående eller væghængt håndvask måske løsningen, fordi det giver luft under håndvasken, så den virker lettere i rummet. En hjørne håndvask kan også være et godt valg, hvis du har lidt plads. Den placeres i hjørnet på badeværelset og optager dermed ikke plads ud i rummet.
Overløb, hanehul og bundventil
Det er godt at kende til nogle begreber, når du skal vælge vask til badeværelset. Overløb, hanehul og bundventil er nogen, du måske ikke er stødt på før. De bliver forklaret her:
- Overløbshullet på håndvasken sikrer, at vandet ikke løber over kanten på vasken. Hullet sidder højt oppe ved kanten i vasken, og hvis du glemmer at slukke for vandet, og bundproppen er lukket, så undgår du, at der kommer vand over det hele. Den eneste grund til ikke at vælge en vask med overløbshul er, hvis du har et afløb lige under vasken.
- Hanehul er stedet, hvor du monterer vandhanen på håndvasken. Det er altså det sted, hvor der er hul i vasken til vandhanen. Ønsker du en vægmonteret vandhane, skal du ikke vælge en håndvask med hanehul. Hanehullet sidder som regel i midten på håndvasken, men kan også være flyttet til en af siderne.
- Bundventil eller bundprop er den del, der kan lukke for håndvaskens afløb, så du kan fylde håndvasken med vand. Der findes mange forskellige typer af bundventiler. Der er den ældre udgave, som meget simpelt består af en prop med en kæde. En klassiker er løft-op bundventiler, som virker ved, at der er en stang, som løftes op, og så er der den nye udgave med push-up, som lukker og åbner ved at trykke på den. Der findes vaske uden bundventil, som giver et helt andet design, men har du brug for at kunne fylde vasken til tøjvask eller rengøring, så er det en håndvask med bundventil, du skal finde.
Vælg det rette armatur til håndvasken
Når du har fundet den rette badeværelseshåndvask, skal du også finde det rette håndvaskarmatur. Oftest leveres vasken uden armatur, så her har du frit valg til at finde lige netop det, der passer bedst til dit badeværelse.
Forny badeværelset med en ny, flot og billig håndvask
Hos jem & fix finder du et bredt udvalg af billige håndvaske til badeværelset. Der er håndvaske i forskellige størrelser og former. Vær opmærksom på, at de fleste af vaskene er uden bundventiler og håndvaskarmatur, så du selv kan vælge, hvilke du ønsker. Skal håndvasken monteres, skal du også have monteringsbolte, og du finder det hele under reservedele til håndvaske.
Du kan her på siden se hele vores udvalg af håndvaske til badeværelset og bestille i dag, så du har du snart din nye håndvask.