I fixer, vi støtter
Alle forsamlinger med et almennyttigt sigte kan ansøge. Det gælder fx, men er ikke begrænset til, idrætsforeninger, fanklubber, almennyttige foreninger, spejdere, have- og vejforeninger mv. Ansøgers projekt skal være beliggende i Danmark.
Alle ansøgninger skal have en kontaktperson tilknyttet. Ansøger/kontaktperson skal være bosiddende i Danmark og være fyldt 18 år. Ansatte i jem & fix A/S samt dets forretningspartnere i forbindelse med ”I fixer, vi støtter” og deres familier kan ikke ansøge om støtte.
Ansøgning om støtte er ikke købsbetinget, og det er gratis at ansøge. Enkeltpersoner kan ikke ansøge om støtte til private projekter.
Støtten gives som et gavekort, der kan bruges både i fysiske butikker samt på jemogfix.dk. Støtten udgøres udelukkende af materialer fra jem & fix A/S’ varesortiment. Der er på intet tidspunkt tale om økonomisk kontant støtte, og materialer udleveret i forbindelse med ”I fixer, vi støtter” kan ikke sælges, byttes eller veksles til kontanter.
Det er enerådigt jem & fix A/S, der vælger hvilke ansøgninger, der skal imødekommes med støtte. Udvælgelsen sker udelukkende på baggrund af den indsendte ansøgning samt det medsendte video- og/eller billedmateriale. De projekter der udvælges til at modtage støtte kontaktes direkte. Hvis ikke den angivne kontaktperson er at træffe efter gentagne henvendelser, bortfalder støtten.
Der kræves, at I selv udfører arbejdet, da støtten går til et gør det selv-projekt.
Hvis jeres forening udvælges til at modtage støtte fra jem & fix, kræves det, at den angivne kontaktperson er at træffe under hele projektets løbetid.
Det forventes at det støttede projekt påbegyndes indenfor ca. 3 uger efter gavekortets modtagelse, eller efter aftale med jem & fix A/S’ mediebureau, og at jem & fix A/S løbende holdes orienteret om projektets fremdrift og afslutning.
Når I har indsendt en ansøgning, modtager I en kvittering på mail, at ansøgningen er modtaget.
Er ansøgningen mangelfuld, vil I modtage en mail med besked herom, så I kan ansøge på ny.
Hvis projektet bliver udvalgt til støtte, bliver I kontaktet pr. telefon, inden der sendes et gavekort pr. mail.
Får I afslag på projektet vil I modtage en mail med besked herom.
Der er fastsat en tidsramme på op til 4 måneder for behandling af ansøgninger, så indenfor denne periode vil I modtage information, om projektet modtager støtte eller ej.
Vi støtter projekter hver måned, og alle projekter er derfor med i op til tre støtterunder, hvor alle projekter vurderes.