Freetrailer opgraderer samarbejdsaftale med jem & fix

16. oktober 2023

Lavprisbyggemarkedet jem & fix og Freetrailer annoncerede tidligere på året en massiv samarbejdsaftale med 460 gratistrailere. Kort tid før udrulning melder parterne nu, at aftalen er kraftig opgraderet, så den i alt kommer til at omfatte 561 trailere, der stilles til rådighed ved 126 jem & fix lavprisbyggemarkeder i Danmark.

En lukket rød og gul trailer fra Freetrailer med grafikker fra jem & fix

Lavprisbyggemarkedet jem & fix har 126 lokale lavprisbyggemarkeder fordelt over hele landet og er Danmarks eneste kæde med lavprisbyggemarkeder. For at styrke kædens servicetilbud over for kunderne indgik byggemarkedet tilbage i juni måned i år et landsdækkende partnerskab med Freetrailer. Aftalen betyder, at kunder kvit og frit kan låne en åben eller lukket trailer, uanset om de har handlet i den lokale butik eller ej.

Allerede inden selve udrulningen er gået i gang, melder parterne nu ud, at samarbejdet er blevet massivt opgraderet. Oprindelig lød partnerskabet på 460 trailer, men det tal er nu opjusteret til 561 trailere, som i løbet af september og oktober bliver rullet ud til de lokale byggemarkeder.

"Opgraderingen skal ses i lyset af de store forventninger, vi har til Freetrailers selvbetjente trailertjeneste. Vi tror på, at danskerne vil tage rigtigt godt imod løsningen, og for at være sikre på at kunne imødekomme behovet for at låne en gratis trailer - uanset hvilket formål den skal bruges til - har vi besluttet at opjustere antallet med 100 ekstra trailere," siger Claus Petersen, der er administrerende direktør i jem & fix og uddyber:

"Trods opgraderingen har formålet med aftalen ikke rykket sig en tomme. Vi arbejder hver eneste dag på at gøre vores kundeservice endnu bedre, og med Freetrailer-aftalen tager vi et kvantespring i den rigtige retning. Freetrailers digitaliserede trailerudlejning gør det let at låne en trailer i en butik i nærheden, og i det hele taget passer deres teknologiske løsning perfekt til det selvbetjeningskoncept, som vi har i alle vores byggemarkeder. Samtidig vil de mange trailere være med til at styrke og udbygge vores synlighed i lokalområdet.”

Hos Freetrailer glæder man sig over opgraderingen, og virksomheden ser frem til at kunne igangsætte udrulningen.

"Partnerskabet med jem & fix er strategisk rigtig vigtigt for os, personligt glæder jeg mig til at se de mange nye trailere på vejene rundt omkring i landet. Det er ekstremt positivt, at jem & fix tror så meget konceptet, at de allerede inden selve udrulningen, gerne vil opjustere antallet af trailere så markant. De 100 ekstra trailere giver os markant bedre muligheder for at styrke vores tilstedeværelse lokalt og samtidig få speedet endnu mere op for deleøkonomien i Danmark, " udtaler Nicolai Frisch Erichsen, CEO i Freetrailer Group.

Med Freetrailer-løsningen får jem & fix adgang til Freetrailers bookingplatform, der har mere end 900.000 årlige udlejninger. Lavprisbyggemarkedet har hovedkontor i Vejle og over 2300 medarbejdere fordelt på 126 butikker i Danmark, 61 butikker i Sverige samt 14 butikker i Norge.

For yderligere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:

Denne information er information som Freetrailer har pligt til at offentliggøre i henhold til EU’s forordning om markedsmisbrug (EU nr. 596/2014). Informationen blev leveret til offentliggørelse via den angivne kontaktpersons repræsentant 11-02-2023 15:14 CET.

For yderligere information fra jem & fix kontakt:

Claus Petersen, CEO, jem & fix
E-mail: claus.petersen@jemogfix.dk
Telefon: +45 79 42 59 42

For yderligere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:

Nicolai Frisch Erichsen, CEO, Freetrailer
E-mail: Nicolai.frisch@freetrailer.com  
Telefon: +45 26 81 81 28

Kort om Freetrailer Group A/S

Freetrailer Group er en dansk teknologivirksomhed, hvis mission er at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform.

Med en 100 procent selvbetjeningsløsning via Freetrailer Appen og den elektroniske lås gives Freetrailers Partnere og deres kunder fuld fleksibilitet, og i dag har mere end fem millioner personer gjort brug af Freetrailers service.

Freetrailer arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.

Fakta:

+100 samarbejdspartnere
+850 afhentningssteder
+3.600 trailere
+900.000 udlejninger

Freetrailer Group står i dag med et skalerbart forretningskoncept, der bygger på en innovativ it-platform med et globalt potentiale. Freetrailer Group A/S blev børsnoteret på Spotlight Stock Market i 2018.

Ticker code: FREETR

 

Kort om jem & fix

Byggemarkedskæden jem & fix er en 100 % dansk, familieejet virksomhed med lavpris som kerneværdi. Der er 126 selvbetjeningsbutikker i Danmark, som er indrettet ens og overskueligt, så det er let at handle uanset hvilken butik du besøger.

På jemogfix.dk kan du altid tjekke lagerstatus og se varernes placering i din lokale butik, så du nemt kan finde det, du står og mangler. Vi kalder det høflig selvbetjening, og det er bl.a. en af årsagerne til, at vi altid kan tilbyde de laveste priser.