Polere- & slibemaskiner
Få en perfekt finish på dine projekter med en effektiv polere- eller slibemaskine. Uanset om du skal fjerne maling, slibe træværk eller polere metal, findes der en maskine, der gør arbejdet nemmere og mere præcist. Vælg mellem excenterslibere, båndslibere og polermaskiner alt efter opgaven – og opnå et godt resultat hver gang.Flere kategorier
Poleremaskiner & slibemaskiner til finpudsning og grovslibning
Skal du i gang med at slibe, fjerne rust, polere eller give overflader nyt liv, har du brug for det rette elværktøj. Hos jem & fix finder du et solidt udvalg af både slibemaskiner og poleremaskiner, der dækker alt fra præcisionsopgaver til større overfladebehandling. Udvalget inkluderer blandt andet båndpudsere, deltaslibere, excenterslibere, rystepudsere, multislilere og vinkelslibere – så du kan finde en maskine, der passer til netop din opgave.
Uanset om du arbejder med træ, metal, beton eller maling, findes der en slibemaskine, der er designet til formålet. Slibemus og deltaslibere er perfekte til hjørner og detaljer, mens større flader klares bedst med en excentersliber eller væg-/loftsliber. Skal du fjerne fuger, kan en fugefræser eller multisliber være en effektiv løsning.
Excentersliberen – perfekt til glatte og ensartede overflader
Excentersliberen er en alsidig og effektiv slibemaskine, som kombinerer roterende og oscillerende bevægelser. Det gør den ideel til både grov- og finslibning, især på plane overflader som bordplader, døre og møbler. Maskinen fjerner hurtigt materiale, men efterlader samtidig en flot og ensartet overflade uden mærkbare slibespor – noget, der gør den oplagt til forberedelse før maling eller lakering. Den kan bruges med slibeskiver i forskellige kornstørrelser, og med støvudsugning eller opsamlingspose holdes arbejdsområdet mere rent. Excentersliberen er et godt valg for dig, der ønsker et professionelt resultat uden at gøre arbejdet unødigt tungt.
Vinkelsliberen – kraftfuld og fleksibel til de tunge opgaver
Vinkelsliberen er en uundværlig maskine, når du står overfor krævende opgaver som afkortning, slibning eller grovrensning. Den bruges især til arbejde med hårde materialer som metal, beton, sten og fliser. Med den rette skæreskive kan du fx skære gevindstænger, afkorte rør, fjerne gammel mørtel eller skære fliser til præcist. Udskifter du skiven med en lamelslibeskive eller stålbørste, kan vinkelsliberen også bruges til at fjerne rust, gammel maling eller svejsesømme. Den findes både med og uden batteri, hvilket giver dig mulighed for enten høj effekt eller mere bevægelsesfrihed.
Poleremaskiner til bil, båd og campingvogn
Vil du give lakken på din bil, båd eller campingvogn nyt liv, er en polermaskine det helt rette værktøj. Den sørger for en jævn og effektiv polering, der både fjerner små ridser og genopretter glansen. Med en god polermaskine sparer du både tid og kræfter sammenlignet med manuel polering, og resultatet bliver mere ensartet. Du kan bruge den med forskellige skiver og polermidler alt efter, hvilken overflade du arbejder på – fx bilens lak, bådens gelcoat eller campingvognens plastflader.
Find din nye slibemaskine her
Se hele udvalget af slibe- og polermaskiner her på siden og vælg den maskine, der passer til dine behov – om det er fin slibning, grovafretning eller glanspolering. Du kan bestille online eller finde et stort udvalg af maskinerne i din nærmeste jem & fix. Husk, at du kan tjekke lagerstatus og se en vares placering i butik online lige her.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål:
Hvad er forskellen på en excentersliber og en rystepudser?
En excentersliber kombinerer rotation og vibration for et flottere og hurtigere sliberesultat, mens en rystepudser kun vibrerer og er bedst til mindre opgaver.
Kan jeg bruge en polermaskine på andet end biler?
Ja, polermaskiner kan også bruges på både, campingvogne og andre glatte overflader, som du vil rense op eller give ny glans.
Er en vinkelsliber kun til metal?
Nej, med den rette skive kan du også bruge vinkelsliberen til beton, sten og endda fliser.