Rionet
Rionet og armeringsnet
Et rionet bliver også kaldt armeringsnet, og det kan bruges til mange forskellige gør det selv-projekter. Rionet bliver blandt andet ofte brugt til forstærkning af byggeprojekter og som underlag til gulve samt i forbindelse med etablering af gulvvarme. Når du anlægger gulvvarme, fungerer et rionet til at holde varmerørene fast under gulvet. Til dette formål kan du enten bruge strips eller bindere i stål. Rionet bliver også tit brugt til forstærkning af betonkonstruktioner, hvor det bliver støbt ind i betonen.
Rionet kan også med fordel anvendes som hegn eller som et enkelt espalier i haven eller på terrassen. Med et rionet kan du etablere et "levende hegn", hvis du planter det til med stedsegrønt vedbend, klatreroser eller andre slyngende planter eller blomster. Vælger du at bruge rionet som espalier, er det en fordel at bruge en galvaniseret udgave, da det egner sig bedst til udendørs brug og holder sig pænt i mange år uden at ruste.
I jem & fix har vi rionet og armeringsnet i flere forskellige udgaver, og i vores sortiment har vi både galvaniserede og ubehandlede udgaver. Her på siden finder du også kamstål til forstærkning af betonkonstruktioner. Se udvalget på siden her og køb rionet online eller i en af vores mange fysiske butikker.