Alle skal kunne komme højt til hest

11. marts 2024
Ansøger: Heslegård Sportsrideklub
For at komme til hest benytter vi opstigningsskamler/ramper, dels fordi det for nogle er umuligt at stige op på hesten fra jorden, og fordi det er bedst for hestens ryg og sadel at stige op fra en vis højde. Opstigningsskamler/ramper benyttes i princippet af alle, men er en nødvendighed for handicapryttere og ældre personer, der ikke har mobilitet til at komme i sadlen fra jorden eller en lavere skammel.

For at imødekomme de eksisterende behov søger vi støtte til to høje opstigningsskamler/ramper. Vi har i dag én høj opstigningsskammel/rampe. Den er desværre gået i stykker pga. vejr og vind samt hyppig brug gennem flere år og er derfor farlig at bruge. Denne skammel er bygget særlig højt, idet den benyttes af handicapryttere og ældre personer der ikke har mobilitet til at benytte de lave standard skamler, der befinder sig i ridehallerne. Da de to stalde på Duemosegård ligger med en vis afstand fra hinanden, vil der være brug for to opstigningsskamler/ramper. Én til at stille op foran hver stald. Da størstedelen af klubbens indtægter er baseret på frivilligt arbejde blandt andet i forbindelse med afholdelse af stævner samt andre aktiviteter, har vi undersøgt muligheden for at modtage støtte til at bygge de to høje opstigningsskamler/ramper. Vi er også kommet frem til, at vi kan bygge opstigningsskamlerne/ramperne ved hjælp af frivilligt arbejde samt hjælp og vejledning fra tømrer tilknyttet stalden. Fakta om Heslegård Sportsrideklub: • Vi er en veletableret rideklub, som afholder stævner på både lands- distrikts- og klubniveau (B-, C- og D-stævner). Vi lejer os ind på Duemosegård i Mårum. • Rideklubbens formål er at fremme interessen for ridesporten. • Rideklubben er samlingspunkt for folk i alle aldre og næsten alle ride discipliner på alle niveauer lige fra hyggeryttere til professionelle ryttere.

Ønskede materialer

9057388 Imprægneret terrasse brædder 32x125x300 40
9057370 Imprægneret stolper 75x75x2100 4
9057353 Imprægneret brædder 16x100x2400 30
9057360 Imprægneret reglar 45x95x3600 8
9064631 Skruer 5,0x100 4
900948 Skruer 4,0x60 4
9034985 Stålpladenet 14