Antonius-mur i Rydes Aktive Samlingssted

26. maj 2024
Ansøger: MRS Støtteforening
"Vi ønsker os en Antonius-mur" svarede børnene i Ryde, da vi spurgte dem, hvad de synes vi skal ønske os! Vi I MRS Støtteforeningen kan tydeligt huske den sjove leg fra vores barndom "Antonius", og legen er altså stadig et hit i 2024. Siden den eksisterende Antonius-mur blev revet ned pga "råd og slid" for et par år siden, har den været savnet! Af både store og små børn. Vi støtter et fælles udviklingsprojekt på tværs af foreninger, friskole, frivillige og erhverv i landsbyen Ryde.
Visionen med dette projekt er at nytænke det moderne fællesskab i landsbyen Ryde og opland – med livsglæde og livskraften som centrum for aktivitet – mødested – sammenhæng og tilknytning. Med projektet ønsker vi, at skabe nye og opdaterede samt trygge udendørs rammer for det fællesskab som allerede eksisterer, men som mangler muligheder og bedre forhold til at mødes i og ”hænge ud sammen”. Vi ønsker at skabe nogle trygge rammer, hvor vi kan være aktive sammen, og hvor det er muligt at understøtte og udvikle gode udendørs aktiviteter og relationer for børn og unge. Visionen er således at skabe lokalsamfundets knudepunkt, at skabe en grøn oase med plads til leg, bevægelse, aktivitet, motion og læring såvel som ro og fordybelse, og til et sted, hvor alle byens børn og unge har mulighed for at mødes og være. Vi ønsker at skabe et sted, som kan indlejres i lokalsamfundet fra nu af og i fremtiden. Vi tror på, at hvis der skabes nogle gode, sikre og indbydende udendørs rammer, hvor alle børn og unge kan føle sig trygge og tilpas udfordrede, vil hver og en kunne udfolde deres potentialer og have lyst til at komme igen. Og igen. Dette kan bidrage til at skabe et godt og sundt liv for børn og unge i alle aldre. Området ligger i forbindelse med byens friskole, legeplads og boldbaner, så mange børn og unge har allerede deres daglige gang der, men det danner også ramme for den årlige byfest, hvor frivillige og de lokale foreninger arrangerer aktiviteter, koncerter og fællesspisning for hele byen. Men området trænger til en opgradering, så faciliteterne bliver mere moderne, i forsvarlig stand og indbyder til mere leg, mere læring, mere fællesskab og mere trivsel. Derfor er en flok frivillige på tværs af foreninger, skole og selvstændige erhverv i lokalsamfundet gået sammen om en fælles vision, og har lagt en plan for hvordan visionen kan blive til virkelighed.

Ønskede materialer

9025202 Trailer renoveringsplade 12
9055105 Imp. stolper høvlet 90 × 90 × 2700 mm 8
9013380 Stolpebærer U-formet 98 x 60 x 300 mm 3
9049683 Weber Stolpebeton 15 kg 6
9043156 Vinkelbeslag m. rib 88 x 88 x 65 mm 8
9028550 Beslagskrue CSA 5,0 x 40 mm - 250 stk. 1
9064625 Universalskrue Basic 4,5 x 60 mm 200 stk. 1