Donation af partytelt 6x8m til fællesspisning

25. april 2024
Ansøger: Bevtoft Boligforening
Vores boligforening på 40 boliger beboes af hovedsagelig førtids- og folkepensionister. For at øge livskvaliteten hos de ældre, mange gangbesværede, har vi startet en fællesspisning 1 gang om måneden med det formål at eliminere ensomhedsfølelsen hos mange af de ældre, hvis familier ofte bor langt væk.
Vi har startet en madklub, hvor beboerne en gang om måneden tilbydes at spise sig mæt i lækker, veltilberedt mad for 50 kr. pr. person i hyggeligt selskab med naboerne. Opstart 2/5-24, derefter 6/6-24 og 4/7-24, hvilket følges op med hver den første torsdag i de efterfølgende måneder. Vores fælleshus har plads til maks. 30 spisende, og da vi er 48 beboere i alt, fik vi den idé at søge, om Jem & fix kunne være interesseret i at donere et partytelt 5x8m til opsætning på græsplænen, så alle kan være med på én gang. Vi vil være meget taknemmelige, da vores penge er få og små. Maden bliver tilberedt af en beboer, der har haft en restaurant i Spanien i 10 år, og det øvrige arbejde udføres også af frivillige beboere.

Ønskede materialer

9043370 Partytelt 5x8m 1