Et drømmende lydstudie.

15. april 2024
Ansøger: Daghøjskolen Sydvestjylland
Et lydstudie fyldt med drømme og ideer for eleverne på Daghøjskolen Sydvestjylland. En drøm som eleverne på skolen ønsker at få udlevet. Eleverne har et ønske om at få skabt et studie, som vil kunne bruges til at indspille musik, prøve at lave podcasts, interviews og meget mere.
Daghøjskolen Sydvestjylland er en skole for sårbare unge, der ikke kan gennemføre en almindelig uddannelse, derfor kommer de her hvor der bliver tilrettelagt en plan for netop den enkelte elev. Hverdagens rammer på daghøjskolen er anderledes end den ’normale’ uddannelse, derfor har eleverne mulighed for at udfolde sig på andre måder og under andre omstændigheder. Vi har på dette tidspunkt kun et meget lille lokale, hvor kun 1 elev kan sidde og arbejde. Selve bygningen som skolen benytter er fredet. Hvilket vil sige at vi er meget begrænset af muligheder. Derfor vil vi rigtig gerne i betragtning til støtte, så vi kan få skabt et større og lydisoleret lokale og på den måde vil flere elever få muligheden for at benytte disse i fællesskab. Denne mulighed for eleverne vil både styrke deres samarbejde med hinanden, udveksle ideer og få eleverne til at udfolde sig på en helt anden kreativ måde. Vi er interesserede i at få en afgørelse inden den 15. juni 2024. Projektet skal udføres af skolens musiklærer og pedel inden skolernes sommerferie! Vi glæder os til at høre fra jer.

Ønskede materialer

9060043 Akustikpanel Walnut 22 x 605 x 2440 mm 12
9066015 Fibrotech skruer til akustikpanel sort 4 x 25 mm 100 stk. 3
9067524 FibroTech afslutningsliste til akustikpanel Walnut 2-pk. 2
9033473 NKT Fasteners standarddybel 5 x 25 mm 25 stk. 12