Etablering af nyt loft - Ørum Flagklub

15. november 2023
Ansøger: Ørum Kultur- og Forsamlingshus
Afsnit 1 Ørum flagklub har tidligere været et selvstændigt organ i Ørum by og har hørt hjemme privat hos et ægtepar i byen. Klubben har ønsket at blive lagt under Ørum Kultur- og forsamlingshus, hvorfor vi har igangsat omforandring af byens tidligere frysehus. Foreløbigt har vi af egne driftsmidler bekostet renovering. Det sidste vi mangler for at komme i mål er et nyt indvendigt loft.

Afsnit 2
Ørum Kultur- og forsamlingshus er et aktivt samlingssted i landsbyen Ørum ved Hjallerup. Vi er en forening med ca. 130 husstande som medlemmer. Udover at danne ramme for private fester og arrangementer er vi et levende Kulturhus der arrangerer bankospil, danseaftener, sogneaftener, foredrag, vin- og ølsmagninger, koncerter, fællesspisninger o.m.a.

Som beskrevet er Ørum Flagklub flyttet ind i det tidligere frysehus i Ørum som har stået urørt hen som 'pulterkammer' siden dets oprindelige funktion. Frysehuset er en del af Ørum Kultur og forsamlingshus bygningsmasse. Ørum Kultur- og forsamlingshus har ifm. indflytningen bekostet:
- opbrækning af oprindeligt gulv
- støbning af nyt dæk
- åbning af gavl og etablering af ledhejseport
- demontage af gammelt eternittag, etablering af ny spærkonstruktion, samt lægning af nyt tag.
Nu er vi imidlertid i den situation at midlerne til omforandringen er sluppet op og for at komme i mål mangler vi nu kun at udføre etablering af nyt loft indvendigt i huset. Det oprindelige 70-år gamle loft er ganske enkelt ved at falde ned (se fotos).

Vi er en aktiv bestyrelse bestående af 9 mænd og kvinder som selv har udført alt tag og port arbejde på huset.
Etablering af loft i huset vil således blive udført af frivillig arbejdskraft tilknyttet huset uden honorering.

Vi håber Jem og Fix fonden kan hjælpe os i mål med opgaven. Flagklubben drives af seniorer fra Ørum by som bidrager til festliggørelse og markering af særlige mærkedage i vores by, hvorfor vi er optaget af at give disse frivillige optimale faciliteter, således denne aktivitet kan fortsætte som et aktiv for vores lokalsamfund.

Ønskede materialer

Nordlux Westport LED-lysarmatur 120 grå - varenr.: 9061610 - 3 stk
Installationskabel 5 x 1,5 mm² 50 m – varenr.: 9032502 -  1 stk
Træbeton loftplade 25 mm hvid - varenr. 9049874 - 50 stk
Skruer træbeton hvid - Varenr.: 9046891 - 4 stk
NKT Fasteners SPUN+ Climate skrue 5,0 x 70 - 
Varenr.: 9000953 - 1 stk
Høvlet forskalling 22 x 100 mm - varenr. t forskalling 22 x 100 mm - Varenr.: 9057348 - 30 stk
Kabelkanal hvid 16 x 16 mm – Varenr.: 9018595 – 2 stk
OPUS 73 Stikkontakt - Varenr.: 9011944 – 1 stk