Isolering af lur-skur

10. november 2020
Ansøger: Snurretoppen
Isolering af udendørs lur-skur til vuggestuebørn

Vi skriver fra Snurretoppen, en non-profit integreret institution i Nørresundby, drevet af frivillige forældre og ildsjæle. Vi startede vores fantastiske institution for et år siden, med knofedt og vores egne sparekroner, da manglen på pasningsmuligheder i byer er enorm. Vi er næsten på plads med alt hvad vi ønsker for vores børn, men vores vuggestuebørn har dog et problem. Vores skøre vuggestuebørn har altid en sjov dag fyldt med fart over feltet, grin og leg. Derfor sover de selvfølgelig også et par lure i deres barnevogne i løbet af dagen. Vores lur-skur er af ældre dato og ikke isoleret - derfor er det ofte koldt og fugtigt i vinterhalvåret. Det synes vi er synd for ungerne og deres barnevognes holdbarhed. Derfor vil vi gerne isolere skuret ved næstkommende forældre-arbejdsdag (27 september).

Vi skal bruge: Reglar, isoleringsbats, brædder og skruer. Nåå ja, og stærke og engagerede fædre og mødre (dem står vi selv for) ;) Corona-krisen har tæret ret hæftigt på vores nyopstratede pengetank - så uden jeres hjælp, må børnene sove endnu et år i et kold og fugtigt skur. Vi håber på jeres tilsagn og ser frem til at høre fra jer. Mvh, Snurretoppen

Ønskede materialer

- Reglar (ca 25 stk)
- Isoleringsbats (ca 70 m2)
- Brædder (ca 150 stk)
- Skruer (ca 10 kasser)
- Varmekanon