Nyt læskur til Ellum Rideklub

01. maj 2023
Ansøger: Ellum Rideklub
Ellum Rideklub har mange heste opstaldet, både rideskoleheste, men også private heste, og alle disse heste har brug for et nyt læskur, idet de nuværende læskure efter flere års tro tjeneste ikke længere kan modstå det danske klima.

Ellum Rideklub har til formål at skabe et sikkert, lærerigt og trygt miljø, hvor medlemmerne kan dyrke sin interesse for ridesport i et fællesskab, hvor der er plads til alle. Klubbens medlemmer inkluderer både elever, opstaldere og bestyrelsesmedlemmer, og drives udelukkende af engagerede frivillige, der bruger uendeligt mange timer på at gøre klubben til et hyggeligt sted at færdes for store som små, nybegyndere som øvede.

Af velfærdsmæssige årsager går stort set alle rideskolens heste samt størstedelen af opstaldernes heste i løsdrift, dvs. på fold hele året rundt. Lovmæssigt kræver det et læskur, som hestene kan søge ind i, når de har behov for det. Rideskolen har lige nu 2 læskure, men som billederne viser, har disse læskure set bedre dage, og vi ønsker derfor at fjerne de gamle og bygge et helt nyt læskur til hestene. Etableringen af læskuret står klubben selv for, idet vi er så heldige at have engagerede medlemmer med håndværksmæssig baggrund og erfaring.

Vi håber, at Jem & Fix vil være med til at støtte op om vores dejlige klub og hjælpe med at give vores søde arbejdsomme heste et ordentligt sted at søge læ og hvile, så de hver dag kan være klar til at gøre en forskel i medlemmernes dag.

Ønskede materialer

10 stk. - Imp. stolper fyr 97 x 97 x 3000 mm, varenr. 9057377 160 stk. - Imp. høvlet fyr 19 x 100 x 3000 mm (15 x 95 mm), varenr. 9057346 52 stk. - Spærtræ 47x200mmx 4,2 m, varenr. 9057328 70 stk. - T1 taglægte 38x73mmx4,0 m, varenr. 9057294 21 stk - Weber Stolpebeton 15 kg, varenr. 9049683 134 stk. - Tagplade bitumen sort 0,83 x 2 meter, varenr. 9036656 19 stk. - Søm til bitumen tagplader sort, 200 stk., varenr. 9036658 10 stk. - NKT Climate spunskrue 6,0x120 mm - 100 stk., varenr. 9020628 7 stk. - Plasttagrende grå - 4 m, varenr. 9412632 50 stk. - Konsoljern stål, varenr. 9040148