Projekt MC Touring Camp sommerklar

17. maj 2024
Ansøger: MCTC - Landsforeningen for motorcyklister
MCTC – Landsforeningen for motorcyklister er en forening for motorcyklister der med frivillige kræfter driver MC Touring Camp - en campingplads beliggende i et fantastisk naturområde på Djursland, og som ønsker at være en attraktiv campingplads for alle motorcyklister. Campen driftes via salg af overnatning, mad/drikke, events og masser af frivillig arbejdskraft. Campen ønskes endnu mere indbydende og søger derfor støtte på kr. 50.000 til brug for materialer til vedligeholdelse af bygningerne.
MCTC er en dansk landsforening stiftet i 1966 for motorcyklister. På nuværende tidspunkt er der ca. 34.000 medlemmer. MCTC udgiver et Magasin, som udkommer på tryk og online til medlemmer otte gange om året, og er Danmarks største magasin med motorcykelrelateret stof. MCTC har siden 1992 haft egen campingplads MC Touring Camp ved Nødager på Djursland, som ligger i et fantastisk naturområde. Campingpladsen er kun for motorcyklister med mulighed for overnatning i hytter, glampingtelte, shelters og alm. telte til meget favorable priser. Der findes desuden fælleskøkken, grillområde, bålplads, bad/toiletområde m.m. Man kan ligeledes købe hjemmelavet mad fra vores eget køkken. I sæsonen, som dækker fra marts til september afholdes der mange forskellige events. Bl.a. holdes foredrag, fælles køreture, festlige arrangementer som ridderfest, tarteletfestival, høstfest, helstegt ko, tirsdags-schnitzel m.m. MC Touring Camp drives ved salg af overnatning, events, mad/drikke samt af rigtig mange frivillige kræfter, som ligger en masse engagement og ikke mindst timer i området. Stedet er virkelig et yndet udflugtsmål for mange motorcyklister og absolut en stjerne i området. Der eksisterer en helt unik stemning på campingpladsen, som bærer præg af et meget usædvanligt sammenhold og engagement. Stedet betyder derfor rigtig meget for mange mennesker fra hele Danmark og endda fra udlandet også. Vi har ca. 3.000 overnattende motorcyklister og tæt på 8.000 besøgende om året. Vi tillader os derfor, at søge om støtte hos jer på kr. 50.000 til materialer for udbedring og vedligeholdelse af vores toilet og bade bygninger. Det er naturligvis alle de helt fantastiske og formidable frivillige mennesker, som selv vil forestå at få det fixet. Vi ønsker rigtig gerne en hurtig afgørelse.

Ønskede materialer

9011588 Selex 12 mm beklædningsplader 30
9358189 Tagplader 20
9046109 Nordic-Line grå 60x60x8 cm 120 kvm
9049908 Gori 303 trans. nyatoh træolie 5l 30
9019429 Luxi træ- & metalmaling oliebas. ml.grå 10