Renovering af nyerhvervet klubhus til sejlforening

26. maj 2024
Ansøger: Foreningen Aarhus Eventyrsejlere
Aarhus Eventyrsejlere har for nyligt fået adgang til at benytte et klubhus på Marselisborg havn, hvilket er en mulighed, der kommer som sendt fra himmelen; det giver os rum til at favne foreningens godt og vel 50 medlemmer på anden vis, end det er muligt i den 26 fods sejlbåd, der danner kernen i vores fællesskab. Klubhuset er dog ikke blevet vedligeholdt i længere tid, så det trænger desperat til at blevet givet en kærlig hånd! Vi håber, at I vil hjælpe os klubhuset mere sikkert og overskueligt
Aarhus Eventyrsejlere er en nystartet forening, der i skrivende stund kører – eller sejler, om man vil – på anden sæson. Vi er en 100% demokratisk og folkeoplysende forening, som er startet og drevet af unge ildsjæle. Vores hjertebarn er båden Tvebak, der med hjælpe fra alle medlemmer er fuldt gearet til at begive sig ud på et hav af sejlture. Det er dog ikke nogen hemmelighed, at vedligehold af en båd kræver en del remedier, som vi har brug for at få opbevaret og organiseret andetsteds; og det er her, at det nyerhvervede klubhus og depot kommer ind i billedet. Vi drømmer derfor om at opsætte hylder (se tegning), som både skal bruges til at give et bedre overblik over al bådsrelateret grej, så at det er mere tilgængeligt for flere medlemmer at tage del i arbejdet og opbygge en større ejerskabsfornemmelse i foreningen. Udover dette, så skal det ikke mindst bruges til at opmagasinere vores SUPboards, våddragter, grej til undervands-jagt, gummibåd og alle de mange andre fede ting, som er med til at udvide vores koncept og lade fællesskabet vokse. Vi vil derfor sætte kroge, reb, kasser og deslige op, så det bliver nemmere for alle at få adgang til og nemmere at passe på, så vi kan give vores værdsatte grej et længere liv. Med en letteret håndtering af grejet, får alle medlemmer en lettere vej dertil. Og vejen dertil, ja den skal vi også have fixet. Helt konkret så er gangbroen ind til selve klubhuset efterhånden så ødelagt, at den er decideret farlig at gå på. Derfor søger vi også om materialer til at bygge en ny, så vi og husets andre brugere kan få endnu mere gavn af den fantastisk beliggenhed. Vi sætter i hvert fald stor pris på at kunne bruge huset til eksempelvis arbejdsdage eller vores månedlige klubaftener, og jo bedre vi gør stedet, jo flere muligheder åbner der sig! Vi ville være helt enormt taknemmelige, hvis I vælger at støtte vores projekt.

Ønskede materialer

9057388 Imp. terrassebrædder fyr 32 x 125 mm x 3 meter 100
9057360 Imprægneret reglar 45 × 95 × 3600 mm 20
9064016 NKT Fasteners DECK+ Outdoor terrasseskrue 4,5 x 55mm 250 stk. 3
9064630 Universalskrue Basic 5,0 x 90 mm 100 stk. 1
9041386 Knudsen Kilen kiler 3
9056473 Dewalt akku skrue-/boremaskine 18 V 1
9052977 Hattekrog enkelt satin 20
9358350 NKT Fasteners skruekrog hvid 5,0 x 65 mm 2 stk 10
9032318 Plast1 plastboks m/låg klar - SystemBox 60 6
9044965 Plast1 plastboks m/låg klar - BoxOne 80 10
9063375 Vinkelbeslag med rib 105 × 105 × 90 mm 20-pk. 1
9052623 Reglar 47 x 50 mm x 3 m 11
9054769 Krydsfiner nåletræ 9 mm - 122 x 244 cm 3
9021536 Krydsfiner 12 mm - 80 x 120 cm 4
9041320 Reb hvid Ø5 mm 20 meter 3
9041330 Elastiksnor Ø6 mm 10 meter 2
9000142 Runde pæle Ø 7 x 200 cm 1