Sidesporet Aarhus søger materialer til renovering og vedligeholdelse af indendørsarealer og matrikel

15. december 2024
Ansøger: Sidesporet Aarhus
Vi, Sidesporet Aarhus, vil gerne søge materialer til at renovere vores koncertsal. For tre år siden gik vi i gang med at bygge denne, og i løbet af det sidste år er der flere steder hvor rummet, herunder taget, er blevet utæt, så der regner ind og der samler sig vand imellem tagpladerne. Derfor vil vi gerne bruge jeres hjælp til at kunne fixe vores tag – så vi videre kan afholde koncerter, spilleaftener og hyggearrangementer for unge og udsatte i Aarhus og omegn.
Sidesporet Aarhus er en almen forening, der har som formål at drive et frivilligt fristed for alle, på 18 år eller derover, især udsatte og ensomme, med afsæt i solidaritet, rummelighed, fællesskab og det sociale liv. Vi prøver at have et sted hvor alle har mulighed at lære, udvikle deres færdigheder, og bruge deres tid på en social og kreativ måde. I forlængelse af det er vi også et undergrunds-spillested i subkulturmiljøet, og afholder koncerter omkring én til to gange om måneden, som er vores primære indtægtskilde. Vi har selv bygget alle vores opholdsrum – herunder koncertsalen Rottereden, som vi også bruger i dagligdagen for at afholde møder og hygge i fællesskab. Rottereden er også vores eneste rigtige indendørsareal på matriklen. For ca. tre år siden begyndte vi med at bygge Rottereden, som er et rum på omkring 100m2, som nu er begyndt at blive utæt flere steder. Der er blandt andet flere huller i taget, hvor det regner ind og vand samler sig mellem tagpladerne. At fixe dette, er vores primære formål med at søge denne støtte. Derudover vil vi også gerne isolere rummet bedre, så vi kan få installeret en varmepumpe, der i fremtiden kan varme rummet op om vinteren og være med til generelt at skabe et bedre indeklima. Det er vores egne medlemmer der kommer til at stå for fixe-projektet, som består af både engagerede diy-entusiaster og folk der er udlært tømrer, elektriker mv. Vi drømmer om at få en koncertsal, der står stabil og kan være med os i de næste par år, hvor vi afholder flere fede koncerter og andre arrangementer.

Ønskede materialer

9064671 Stanley Torpedo vaterpas alu 23 1
9063088 Bosch Quigo krydslaser inkl. klemme 1
9052623 Reglar 47 x 50 mm x 3 m 10
9070690 T1 taglægte 38 x 73 mm x 4,2 m 7
9057291 Skillerumslægte 38 x 57 mm x 2,4 m 12
9036656 Tagplade bitumen sort 0,83 x 2 meter 20
9021531 OSB plade SE 15 mm - 80 x 120 cm 30
9035564 Dampspærrefolie 0,2 mm, 2 x 25 m 2
9041001 Dampspærretape Green-Liner 50 mm x 25 m 3
9358237 Phønix isoleringspap RF 650 1,0 x 20 meter 2
9039068 Glasuld ISOVER Basic formstykker 95 mm 6
9059898 Qlima S-5435 varmepumpe med wifi 1
9048365 Dewalt bore-/skruemaskine 2
9019466 Borsæt til træ, mur og metal - 16 stk. 1
9060370 Dewalt rundsav 1350 W 1
9029986 Falke vatterpas 200 cm 1
9066306 Stillads arbejdshøjde 4,43 meter - Silkeborg Stigefabrik 1
9065656 Falke sikkerhedsbriller med elastik 5
9036657 Rygning til bitumen tagplader sort 100 x 42 cm 10
9036360 Montageskruer m/vinger sort 4,8 x 35 mm 2
9029641 NKT Fasteners SPUN+ skrue elz. 5,0 x 60 mm 50 stk. 6
9020629 NKT Fasteners SPUN+ Climate skrue 6,0 x 150 mm 100 stk. 1