Skur / halvtag til børnene i Skov- og Naturbørnehuset Skovsneglen

03. juni 2024
Ansøger: Skov- og Naturbørnehuset Skovsneglen, Køge kommune
Vi søger midlerne til at kunne bygge et skur m halvtag / overdække til vores børnehavebørn og vuggestue børn, så får mulighed for at kunne være ude på trods af alt slags vejr. Hos os er vi ude hver dag, i alt slags vejr, derfor ville det være fantastisk hvis vi kunne få et sted hvor de kunne spise madpakker, søge ly, lege eller være kreative uanset om det er bagende sol eller det sner, regner eller stormer.
Til rette vedkommende Vi søger midler til at realiserer vores drøm om at give børnene i Skov- og Naturbørnehuset Skovsneglen mulighed for leg, udvikling af motorik, sansning mf. Derfor håber vi i kan hjælpe os med at realisere den drøm. Lidt om os: Skovsneglen er en integreret institution for børn i alderen 0-6 år. I Skovsneglen har vi stort fokus på udeliv. Vi er ude hver dag og gerne hele dagen. Vi bruger skoven, som en del af den daglige leg og læring. Børnene får derfor masser af frisk luft og bevægelse, hvad enten vi er i skoven eller på vores dejlige naturinspirerede legeplads. Vi lægger vægt på rytmer og genkendelighed i løbet af dagen, ugen og året. Vi har en række tilbagevendende aktiviteter i løbet af året, som både børn og voksne ser frem til med glæde. I Skovsneglen er der er god mulighed for at påvirke institutionens rammer og retning. Skovsneglen er placeret i Lellinge tæt ved Køge. Institutionen er et lille unikt tilbud, og kan derfor tilbyde noget andet end de store institutioner i området. Vuggestuen er normeret til 12 børn og børnehaven til 28 børn. Vi vil gerne optimere børnenes legeplads og deres muligheder for leg, kreativ finurligheder og sansning. Vi har længe manglet et sted for børnene at kunne samles og spise sammen. Vi er så heldige vi har så mange dejlige børn, at det lille halvtag vi har til rådighed ikke kan huse dem alle. Derfor søger vi om tilskud eller fulddækning til at få realiseret drømmen om et nyt madpakkehus og skur hvor børnene og de voksne kan sidde og spise, socialisere, søge ly og hygge sig med børnene. Derudover ønsker vi flere redskaber til leg som i forlængelse af det nye byggeri skal give de lidt større børn mulighed for udvikling af deres motorik, balance og fantasi. Vi håber i kan se en ide i at investere i os, det vil komme mange børn det rigtig meget til gode og skabe glæde og leg de næste mange år.

Ønskede materialer

9065655 Kalmarbrædder dansk lærk 60
9057294 T1 taglægte 38 x 73 mm x 4,0 m 40
Varenr.: 9814258 Træskruer 500
Varenr.: 9066947 Skillerumslægte 25
Varenr.: 9017292 Haveflise Nordic-Line grå 50 x 50 x 5 cm 40kvm2