Terrasse med rampe ved indgangsparti
13. juli 2021Næstved Skytteforening er en meget aktiv forening med over 220 medlemmer. Vores aktiviteter finder sted på to lokationer i Næstved. Vi har indendørs skydebaner til 15 meter riffel og pistol på Brolæggervænget 14. Vores udendørs skydebaner til 50 og 200 meter riffel ligger i udkanten af Næstved på Ny Præstøvej 320.
Vi ansøger om materialer til at etablere en terrasse med kørerampe for at lette adgangen for vore kørestolsbrugere til 50 meter banen, da adgangen er blevet vanskeligere efter indgangen er flyttet i forbindelse med renovering. Der vil på terrassen blive sat bordbænke sæt som bl.a. kan bruges i forbindelse med div. stævner som vi holder.
Klubbens frivillige har selv gennem de sidste 5 år renoveret klubhuset på udendørsanlægget, hvor vi bl.a. har etableret et handicaptoilet, bygget støjvolde og etableret en pistolbane og en jagtbane. Vi er nu i gang med at renovere standpladserne til skytterne. Terrassen med kørerampe vil være prikken over i’et på de frivilliges vedholdende arbejdsindsats. Det er også dem som skal bygge denne.
Vi har skytter i alle aldre og en stor og velfungerende børne- og ungdomsafdeling. Herunder deltager vi aktivt i det landsdækkende projekt Skoleskydning og vi har i foreningen en særlig handicapafdeling. Vi har stor succes med skydetræning for børn med særlige behov, som ikke trives med holdsport, men kan finde tryghed og ro hos os på skydebanen, hvor der er en tæt relation til instruktøren og faste regler og procedurer for skydetræningen og håndtering af våben.
Ønskede materialer
9057286,Terrassebrædder, lærk, 24*138*4000, 80 stk af 4 m, kr. 8560,00
9057360, regler 47*100*3600, 20 stk. kr. 1566,00
9043137, hulplade 16*180*1,5, 20 stk. kr. 79,00
9043161, bjælkesko 20 stk. kr. 190,00
9054774, terrasseskruer 4,8*75, 10 pk a 59,00, kr. 590,00
9028549, beslagskruer 5,0*35 2 pk a169,95, kr. 339,90
9020629, skrue 6,0*150 1 pk. kr. 299,95
Total kr. 11.624,85