Vedligeholdelse af bål/shelterhytte

06. april 2024
Ansøger: Dagnæs-Tyrsted Spejderne
Vedligeholdelse af bål/shelterhytte Vores snart 4 årige bål/shelterhytte skal have den store vedligeholdestur (algefjerner og olie), så alle vores spejdere kan blive ved med at få mange gode spejderoplevelser i den.
Vores bål/shelterhytte, som en flok af vores spejderledere satte op i 2020 da vi var delvist coronanedlukkede, trænger til en vedligeholdelseskur. Dagnæs-Tyrsted Spejderne er en spejdergruppe i Horsens sydby på ca. 110 spejdere og ca. 15 ledere. Vi holder til i en gammel skole, som kommunen stiller til rådighed for os. Vi nyder at være ude i alt slags vejr, og da vi fik vores dejlige bål/shelterhytte i 2020, er det blevet endnu nemmere. Vi bruger hytten til diverse bålaktiviteter på vores spejderaftenen. De indbyggede shelter bruger vi primært i weekender til overnatningsture, og når særligt de mindre spejdere skal øve sig i at sove udenfor uden mor og far. Bål/shelterhytten står under en masse høje træer, og den bliver derfor hårdt angrebet af alger, og trænger derfor hårdt til en omgang algefjerner og god omgang olie. Vi har arbejdskræfterne til opgaven (store spejdere, ledere og forældre), men vi kunne godt tænke os en hjælpende hånd til materialerne. Dette for at sikre, at vores dejlige hytte kan holde mange år endnu. Vi håber at kunne få hurtigt svar, da det er en opgave, som vi gerne vil have lavet i april-juni- alt efter vejret.

Ønskede materialer

9055466 Algefjerner 6
9049905 Gori 303 farveløs olie 17
9063980 Tjærekost 3
9063003 Kosteskaft 3
9063158 Pensler 3