Træ-, flise- & murrens
Rengør træværk, fliser og mur
Foråret står for døren, og udendørs trænger både træ, fliser og tag måske til en ordentlig rengøring? Det er en god ide at vedligeholde og rengøre både træværk, fliser og tag løbende for at holde det i topform. Hos jem & fix finder du et bredt udvalg af forskellige rengøringsprodukter, der hjælper med at bekæmpe belægninger, alger og andet skidt og snavs.
Pas på træværket med trærens
Vil du gerne passe ekstra godt på dit træværk, skal du bruge nogle særlige pleje- og rengøringsmidler som fx trærens. Det skyldes, at træ ikke på samme måder som andre materialer tåler de lidt skrappe kemikalier, der kan være i almindelige rengøringsmidler. Bruger du rengøringsmidler med en for høj pH-værdi, kan træet ligefrem tage skade eller blive misfarvet. Samtidig kan du også risikere, at træet får svært ved at optage træbeskyttelse, maling eller lak. Derfor anbefales det altid at bruge trærens, da det er fremstillet med særligt henblik på at beskytte og og vedligeholde træ. Trærens åbner nemlig træets porer, så det bedre tager imod en efterfølgende behandling. Skal du fx rengøre en træterrasse eller et plankeværk inden maling eller behandling med træbeskyttelse, kan du derfor med fordel give det en behandling med trærens først, så det efterfølgende lag maling eller træbeskyttelse fæstner bedre.
Trærens fjerner både skidt, snavs og fedtpletter lige så effektivt som almindeligt rengøringsmiddel, blot meget mere skånsomt. Samtidig bliver træet forberedt på lak, maling eller træbeskyttelse. Inden du går i gang med behandling af dit træværk bør du derfor altid give det en grundig afrensning med trærens. Se udvalget af trærens på siden her og køb online eller i en af vores mange lokale butikker.
Plej fliserne med fliserens
Har fliserne fået algebelægning? Eller trænger de til at blive gjort rene? Så finder du her forskellige fliserensemidler, som kan gøre din belægning flot igen. Ved at fjerne skidt og snavs får dine fliser fornyet liv, og du slipper måske endda for at skifte dem ud. Det er nemt at bruge de forskellige rensemidler, og de fleste skal blot sprøjtes på, virke i noget tid og derefter skylles af. Der er altså ingen skrubben og skuren for at rengøre fliser og belægningssten.
Hold mur og tag rent
Både mur og tag på huset kan trænge til en ordentlig rengøring, og du finder her et udvalg af både husvask og rengøringsmiddel til taget. Husvask kan bruges flere steder udendørs, og det er et effektivt middel til den udendørs rengøring. Tagrens er særligt velegnet sammen med højtryksrensere, som kan få spulet taget godt rent samtidig med det vaskes.
Hos jem & fix finder du et udvalg af forskellige rengøringsmidler til udendørs brug. Her er både træ-, flise- & tagrens, og som altid til lave priser. Se udvalget her og bestil online eller besøg din lokale jem & fix butik.