Ventilation
Flere kategorier
Skab et godt indeklima med ventilation fra jem & fix
Bor du i et moderne, velisoleret hus, er det særdeles vigtigt at du har god mulighed for korrekt ventilation og udluftning, da indeklimaet ellers kan blive forringet og give anledning til både astma og allergi. Får du ikke luftet ordentligt ud efter madlavning, varme brusebade eller bare efter en lang nats søvn, kan fugten nemlig sætte sig som svamp, og det kan på sigt blive både rigtig dyrt og rigtig besværligt at få bugt med. Heldigvis kan det hurtigt udbedres med den rette ventilation. I mange rum kan man nøjes med en god udluftning ved at lade vinduerne være åbne i minimum 5 minutter hver morgen og aften. Men i andre rum har man måske ikke på samme måde mulighed for ventilation ved at lufte ud eller skabe gennemtræk. I mange små lejligheder er der fx ikke noget vindue på badeværelset, og her er det ekstra vigtigt, at mulighederne for ventilation er i orden.
I jem & fix har vi alt inden for ventilation, og du finder et stort og varieret udvalg af loftventilatorer, friskluftspaneler samt varme- og luftflytningsanlæg, så du kan være sikker på, at der altid er et sundt indeklima i din bolig. Til badeværelset har vi et stort udvalg af støjsvage vådrumsventilatorer, og vi har også loftventilatorer til badeværelset med timer og hygrostat, der måler rummets luftfugtighed og automatisk går i gang, når det er nødvendigt. Leder du efter en soldrevet ventilator, er det også her, du finder den.