Karriere i jem & fix

Selvledelse er en vigtig disciplin på alle niveauer i jem & fix. Det betyder ikke, at vi er ligeglade. Vi tror på, at klare mål og selvstændighed er vejen til resultater og arbejdsglæde.

Send en uopfordret ansøgning >

 

Hør mere om arbejdet i en jem & fix butik

Bliv elev i jem & fix

Her er der plads til ambitioner, talent og personlig udvikling. Du får viden og indblik i driften af en detailkæde.

Se mere om elevuddannelsen her
"jem & fix er en kanon mulighed for en karriere"
Ellise, souschef

Bliv butikschef i jem & fix

De kommende år vil vi fortsat åbne flere butikker. Hertil skal vi bruge de bedste butikschefer. Vi er ambitiøse. Vi vokser. Vi skaber resultater. 
Er det dig?

Se mere om at blive butikschef her

Karriereforløb hos jem & fix

Servicemedarbejder

Du står for opfyldning af varer og er med til at sikre, at butikken fremstår pæn og indbydende, så kunden møder en ordentlig butik og nemt kan finde varerne. Du vil også få en vigtig rolle i at betjene kunder ved kassen.

Butiksassistent

Du står for den daglige drift af butikken i samarbejde med dine kolleger. Du får ansvar for dine egne vareområder og skal sørge for, at butikken er indbydende. Du fylder derudover varer op og betjener kunderne ved kassen.

Elev

Du får et indblik i driften og får tidligt ansvar for dine egne områder. Du fylder derudover varer op og betjener kunderne ved kassen. Du får en personlig vejleder, som hjælper og støtter dig igennem din uddannelse.

Se mere om elevuddannelsen her

Salgsassistent

Du skal sikre, at kunderne får en god oplevelse i jem & fix igennem korrekt varebestilling. Ydermere vil du få dine egne ansvarsområder så som markedsføring, prisstyring, varemodtagelse, og samtidig er du lukkeansvarlig.

Souschef

Du er butikschefens stedfortræder i hans/hendes fravær. Ydermere skal du sikre, at butikken drives efter jem & fix konceptet, samt sikre størst mulig omsætning og indtjening. Derudover skal du sikre dynamiske bemandingsplaner i egen butik.

Lederforløb

En kæde i vækst kræver medarbejdere i vækst. Vi har i den forbindelse udviklet en lederuddannelse, der får det bedste frem i dig. Vi sparker din karriere i gang ved at give dig rummelige rammer og nyttige værktøjer. Hvis dine ambitioner matcher vores, står du i spidsen for en jem & fix butik i løbet af et år.

Butikschef

Du er butikkens daglige leder og skal sammen med medarbejderne sikre optimal omsætning og indtjening. Din vigtigste opgave er at planlægge butikkens drift på både kort og lang sigt. Du har det overordnede ansvar for butikkens økonomiske resultater.

Se mere om at blive butikschef her

Regionschef

Du har det overordnede ansvar for butikkernes salg, drift og HR. Du skal i samarbejde med butikscheferne sikre, at butikkerne giver det bedste resultat på omsætning og indtjening. Derudover ansætter du butikscheferne og følger op på deres udvikling.

Job på hovedkontoret

Der er mange muligheder for job på hovedkontoret. Du kan blandt andet blive fakturaassistent, butiksservicekoordinator, indkøbsassistent, intern revisor m.fl. Det er vigtigt, at du kender til butiksdrift, uanset hvilken funktion du ansættes i. Derfor rekrutteres der først og fremmest fra butikkerne.