Hvordan er lederforløbet struktureret?

Der er opstart i oktober med afslutning i september året efter. Lederforløbet består af 11 kurser kombineret med praktisk oplæring i en af vores trænerbutikker, som er fordelt over hele Danmark.

De teoretiske kurser afholdes på et eksternt kursussted i Trekantsområdet og har en varighed på 2-3 dage. På samtlige kurser har vi tilknyttet kompetente undervisere og rådgivere, der er eksperter inden for deres felt. 

De 11 kursers indhold:

 

  1. Koncept
  2. Høflig selvbetjening
  3. Systemkendskab
  4. Salgsklar butik
  5. Svindbekæmpelse
  6. Grundlæggende ledelse
  7. Butiksoptimering
  8. Driftsoptimering
  9. Ressourceledelse
  10. Situationsbaseret ledelse
  11. Samtaleledelse

Grafik over lederforløbet

Dagligdagen i butikken

Igennem forløbet følger du butikschefens arbejdsuge i den butik, du er tilknyttet. Det kan forventes, at denne butik ligger op til en times kørsel fra din bopæl. Du skal påregne skiftende arbejdstider både hverdage og weekender. Dagligdagen er forskellig fra uge til uge og afhænger blandt andet af, hvor langt du er nået i din udvikling, sæsonudsving og hvad der i øvrigt sker i butikken.

For at følge din faglige, personlige og ledelsesmæssige udvikling holder vi opfølgningssamtaler hver 3. måned. Her deltager du og din butikschef, regionschefen og en HR-konsulent. Gennem disse samtaler får du feedback på din indsats og svar på dine spørgsmål. Samtalerne har til formål at sikre, at du trives og når sikkert i mål som butikschef.

jem & fix rykker ved rammerne

Vækst, vækst og atter vækst. Det er jem & fix visionen i en nøddeskal, og vi åbner fortsat nye butikker.

Vores vækstmål er ambitiøse og højtråbende, men vores organisation er flad og uformel, og der er ingen høje røster her. Vi lytter, beslutter os og rykker ved rammerne. Rykker du med?

 

 
Har du nærmere spørgsmål til lederforløbet?

Kontakt HR-afdelingen på 7641 3500.

Vi tilbyder dig:

  • Et 1-årigt lederforløb i en vækstvirksomhed med butikker i både Danmark, Norge og Sverige
  • Fuld løn under hele forløbet (lønniveau svarende til mellemleder i detailhandel)
  • Pensionsordning jf. HK’s overenskomst
  • Sundhedsordning
  • Personalerabatter

Derudover betaler jem & fix for truckcertifikat i tilfælde af, at du ikke allerede har dette (varighed 7 dage).